Nye ord i islandsk

AV ÁSTA STAVARSDÓTTIR OG GUƉRÚN KVARAN

Et af islandsk sprogpolitiks vigtigste kendetegn er purismen, som har det til formål at islandsk ordforråd for det meste forøges med neologismer der er dannet af indenlandske stammer, og at man holder måde med optagelsen af låneord. Man kan roligt sige at purismen stort set er støttet af almenheden, selvom man har forskellige opfattelser af det som bør lægges vægt på, og på grund af dens indflydelse er låneord ikke så iøjnefaldende i islandsk som i mange andre sprog. Ikke desto mindre findes der mange låneord i islandsk fra forskellige perioder og lånt fra forskellige sprog som nyder samme anerkendelse som nordiske arveord, f.eks. kirkja (kirke), prestur (præst), kurteisi (høflighed), pappír (papir), sófi (sofa), sjal (sjal) og jakki (jakke). 1)

I hvert fald fra det 16. århundrede kom den fremmede indflydelse først og fremmest fra Danmark, og før i tiden optog islandsk størstedelen af fremmedordene gennem dansk selvom deres oprindelse var i andre sprog, f.eks. fransk, tysk eller engelsk. Fra midten af dette århundrede tiltager antallet af låneord som er kommet direkte fra engelsk stadig, og nu er indflydelsen fra det engelske sprogområde dominerende i islandsk som i mange andre europæiske sprog, selvom eksempler på nylige låneord fra andre sprog kan nævnes, f.eks. glögg fra svensk, pasta fra italiensk og píta fra græsk. Det er værd at gøre opmærksom på at mange låneord, især dem som stammer fra nærbeslægtede sprog som dansk og engelsk, tilpasser sig næsten automatisk og uden anstrengelse til islandsk –, og det er ikke sikkert at islændinge i almindelighed gør sig klart at ord som bíll (d. bil), spæla (d. spejle (æg)), epli (d. æble), gír (e. gear), blók (e. bloke), gutti (no. gut) osv. har fremmed oprindelse. Andre låneord, både gamle og nye, er mere fremmedartede, f.eks. biskup (biskop), pendúll (pendul), servíetta (serviet) og klósett (toilet), men ikke desto mindre er de enten de eneste eller de mest brugte ord over vedkommende fænomener.

Purismens påvirkning er af to slags. For det første har den haft indflydelse på antallet af låneord i sproget. På de fleste områder er der stærk tendens til at danne ord af indenlandsk stamme om alle slags nye fænomener, og i mange tilfælde er det lykkedes så godt at de nydannede ord er de eneste som bruges, f.eks. tölva (e. computer), sími (telefon), sjónvarp (tv), þota (e. jet), þyrla (helikopter). Af denne grund bruger islændingene ofte indenlandske nye ord hvor nabosprogene har ord af fælles græsk-latinsk rod, f.eks. arbejder de med stærðfræði, eðlisfræði, jarðfræði, hagfræði, guðfræði osv., men ikke matematik, fysik, geologi, ekonomi, teologi som deres naboer selvom disse ord bruges af specialister ved siden af nydannelserne. På den anden side kan man i islandsk finde almindelige låne- og fremmedord indenfor alle disse fag, f.eks. algebra, plús, mínus, radíus osv. i matematik selvom faget har et islandsk navn.

For det andet har purismen haft mangeartet indflydelse på udbredelse og benyttelse af låneord som for en stor dels vedkommende er knyttet til et bestemt register eller stil. Det er ganske almindeligt at både låneord og deres islandske ækvivalenter er i brug, og så er låneordet gerne mere uformelt, ofte for det meste knyttet til talesproget og endog til slang. Låneordet bíll er køretøjets almindelige navn, men ordet bifreið er også brugt selvom det næppe forekommer undtagen i relativt formelt skrivesprog, f.eks. i færdselsloven. Andre eksempler på sådanne par er fótbolti (fodbold) og knattspyrna, mótorhjól (motorcykel) og vélhjól, gardínur (gardiner) og gluggatjöld, fax og símbréf.

Da man er mere tolerant indenfor dagligdags talesprog end i formelt skriftsprog, er låneordene iøjnefaldende på forskellige områder i det daglige liv som der sandsynligvis snakkes mere om end der skrives. Således er navne på forskellige mad- og drikkevarer låneord og nogle betydelig fremmedartede, f.eks. navne på frugter som epli (æble), appelsína (appelsin), ananas, kiwi, forskellige retter, f.eks. pitsa/pizza, buff (bøff), kóteletta og drikkevarer som kaffi, te, pilsner, djús (e. juice). Man har faktisk foreslået neologismer som f.eks. bjúgaldin (banan) og lárpera (avocado) men de har ikke nået at udrydde låneordene.

Et andet område hvor låneord er almindelige er alt som vedrører udseende og mode. Mange af navnene på kosmetik er låneord, f.eks. sjampó (e. shampoo), gel, maskari, gloss, tissjú (e. tissue) selvom andre er af indenlandsk oprindelse som varalitur (læbestift), (hár)næring (e. conditioner) og skol (e. toning). Man kan også nævne beklædningsgenstande som bikiní, golftreyja, bleiser, keip (e. cape), skjört og klædestoffer som bómull, flannel, flís (e. fleece), nælon (e. nylon), nankin. Her kan man også nævne mange verber, f.eks. meika (e. make up), hekla (hækle), plísera (plisere), sikksakka (siksakke) og forskellige adjektiver af udenlandsk oprindelse til at beskrive udseende og påklædning, f.eks. farver (beis/beige, lilla(blár), kremaður), og overflade eller ydre, f.eks. smart, lekker, fix.

På mange andre af det daglige livs områder er låneord almindelige. Man kan nævne navne på dans, spil, lege og sport som i mange tilfælde er af udenlandsk oprindelse, f.eks. polki, skottís, foxtrott, tangó; bridds/bridge, vist, póker; krikket, frisbí; golf, hokkí osv., og når islændinge køber ind, betaler de gerne med tékki (check), debitkort eller kreditkort.

De fleste af de ord som vi nu har nævnt, er almindelige i daglig tale selvom nogle, ikke mindst modeord, hører til forskellige generationer. Dette gælder også slangord hvor låneord er iøjnefaldende og i de sidste år og årtier har de fleste deres oprindelse i engelsk. Som eksempler kan vi nævne substantiverne nörd (e. nerd), kríp (e. creep), frík (e. freak), verberne bögga (e. bug), fíla (e. feel), flippa út (e. flip out) og adjektiverne næs (nice), töff (e. tough).

Størstedelen af låne- og fremmedordene i islandsk er substantiver da de ofte er navne på alle slags nyheder. Ganske mange verber og adjektiver af udenlandsk oprindelse findes der også såvel som nogle interjektioner. De mest almindelige og udbredte er uden tvivl ókei (e. o.k.) og bæ-bæ (e. bye-bye) men mange andre høres ganske ofte og nogle har uden tvivl deres rødder i amerikanske film, f.eks. vá (e. wow), bæng-bæng (e. bang-bang), djísus (e. Jesus) o.a. Størstedelen af de ord som har fået nævneværdig udbredelse, tilpasser sig mere eller mindre den islandske fonologi og morfologi selvom det ganske vist kommer an på ordenes natur og hvorledes de bliver brugt. Dette vedrører næsten uden undtagelse verberne som bøjes som regelmæssige islandske verber: inf. mixa (e. mix), præt. mixaði, plur. (við)mixuðum, præt.part. mixaður. De fleste substantiver bøjes med hensyn til køn, tal og kasus og kan tilføje den bestemte artikel: mask. nom. jeppi(nn) (e. jeep), akk. jeppa(nn); nom. plur. jeppar(nir), akk. plur. jeppa(na) o.s.v.; fem. nom. sessjón(in) (e. session), gen. sessjónar(innar); nom. plur. sessjónir(nar) o.s.v.; neutr. nom. húdd(ið) (e. hood), gen. húdds(ins); nom. plur. húdd(in) osv.

På den anden side skiller adjektiverne sig ud hvad dette angår, idet en stor del af dem er for det meste eller helt uden fleksion. Det bør nævnes at der allerede findes i sproget nogle ubøjelige adjektiver men ingen af de indlånte adjektiver har samme formelle egenskab, nemlig at have endelsen -a eller -i.

Låneord som får fodfæste i sproget tilpasser sig efterhånden det islandske sprogsystem hos almenheden og det er almindeligt at deres bøjning, f.eks. køn, er svævende i begyndelsen. På grund af den vægt der lægges på dannelsen af nye ord, har det skortet på organiseret tilpasning af låneord, og man har i det hele taget set på ord af fremmed oprindelse som fremmedlegemer i sproget hvis de ikke tilpasser sig lige fra begyndelsen, selvom man tolererer dem så længe ingen gode nye ord tager deres plads. I almindelighed tager det lang tid for låneord at blive accepteret i islandsk i den forstand at man kan bruge dem hvor og når som helst. Her gør man dog ret i at pege på at udenlandsk indflydelse på ordforrådet gør sig gældende på flere områder end indenfor låne- eller fremmedord. Blandt nydannelserne er der direkte lånebetydninger som er ganske almindelige i islandsk. I ord som bátafólk (e. boatpeople), fegrunarblundur (e. beautysleep), andhetja (e. antihero) er formen islandsk men både betydningen og orddannelsen er af udenlandsk oprindelse. På denne måde har betydningen af mange gamle ord ændret sig eller er blevet udvidet under indflydelse fra andre sprog, f.eks. band om pop- og jazzgrupper, biti (e. bite) og vista (e. safe) i computersproget og ódýr (e. cheap), svalur (e. cool) og hýr (e. gay) i overført betydning.

1) Islandsk á uttales «ao», æ uttales «ai», ó uttales «ou» og é uttales «je».

-- Ásta Svavarsdóttir er ordboksredaktør ved Orðabók Háskólans / Institutt for leksikografi, Universitetet i Reykjavik. Guðrún Kvaran er ordbokssjef same staden.